Prag

Prag

Rejsen

Prag er let at nå med bus. Vi samler gruppen op på den ønskede adresse hen på aftenen søndag, afhængigt af jeres geografiske placering. Vi kører aftenen og natten igennem, med forventet ankomst til Tjekkiet tidligt mandag morgen, hvor vi kan aflægge besøg i koncentrationslejren Theresienstadt, eller køre direkte til Prag. I bestemmer selv !

Oplev en aften på den gamle markedsplads, hvor byens rådhus ligger med klokketårnet og Tynkirken. Hele herligheden er belyst ved aftenstid, så de stolte bygninger rigtig kommer til deres ret og “historiens vingesus” kan mærkes.

Forestil dig en spadseretur på “Wenzelpladsen”, hvor fløjlsrevolutionen fandt sted i efteråret 1989, og hvor levende lys stadigt brænder til minde om studenten Jan Palach, som i 1969 led martyrdøden ved at brænde sig ihjel i protest mod regimet. På dette sted lægger tjekkerne stadig blomster ved Palachs mindeplade ved foden af statuen af Prags skytsengel “Vaclav den Hellige”.

I Prags centrum kan du besøge Den Jødiske Ghetto eller gå en tur over Karlsbroen. Et stort marked af malende eller klippende kunsthåndværkere og gøglere, souvenirboder og de 30 statuer på broen – her er en helt speciel atmosfære, som du sikkert som mange andre vil nyde at opleve.

Karlsbroen er en af i alt 5 smukke broer, som krydser Moldaufloden. Fortsætter du over Karlsbroen kan du besøge fæstningsanlægget “Hradcany” med Pragborgen og bl.a. St. Veits Katedralen, hvor fortidens konger og kejsere ligger begravet – her har også den nuværende præsident sin residens. Alt sammen ubeskriveligt smukt og storslået.

Prags forretningsliv byder på mangeartede tilbud i form af f.eks. bøger, musik, glas- og krystalvarer og beklædning til meget fordelagtige priser.

I aftentimerne byder Prag på mange kulturelle muligheder: Koncerter, opera, operette, teater, det eksperimenterende teater “Laterna Magica”, Black Magic Theatre, dukketeater, musicals …

Der findes rigtig mange restauranter, som serverer god og spændende mad. Her findes øl- og vinstuer (tjekkerne er kendte for deres velsmagende og gode øl i mange forskellige styrker), diskoteker, natklubber og varietéer med god underholdning. Det gælder altså bare om at tage hul på mulighederne og nyde Prag i ‘fulde drag’.

Prisen inkluderer

  • 6 dages rejse inkl. 3 overnatninger i Prag
  • Transport i moderne **** luksus- og langtursbus tur/retur med professionel chaufførbemanding
  • Indkvartering på hotel lidt uden for centrum tæt ved metrostation
  • Indkvartering i flersengsværelser inkl. morgenmad
  • Fri bus iht. gældende køre/hviletidsbestemmelser til hjemmefra bestilte udflugter
  • Alle vejafgifter, lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden samt udvidet rejseansvarsforsikring iht. lov om pakkerejser

Pris pr. person v. 50 personer fra kr. 1.595,-

Eventuelle tillæg

Grupper fra Sjælland vil blive pålagt et bro/færgetillæg på kr. 180,- pr. personTillæg for enkeltværelser

Programforslag

Søndag:
Afrejse fra skolen ca. kl. 18.00. Bussen fortsætter over Berlin/Dresden, hvor der skiftes chauffør ifl. gældende køre/ hviletids-bestemmelser. Der vil blive holdt passende pauser undervejs. Det er en god idé at medbringe et lille tæppe, en pude og en god madpakke til rejsen.

Mandag:
Der holdes morgenpause et sted tæt ved den Tjekkiske grænse. Der spises morgenmad på et hotel nær grænsen, hvor der også bliver mulighed for at ordne ”morgen-toilette” (tilkøb).

Herefter kører I videre til Theresienstadt (tilkøb) hvor der bliver en rundvisning med lokal guide. Det tager ca. 1½ time, hvorefter bussen fortsætter imod Prag. Her bliver I indkvarteret på et hotel i flersengsværelser. Vi kan først garantere at alle værelser er til rådighed efter kl. 14.00. Hvis ikke det er muligt at få værelserne ved ankomsten, opbevares gruppens bagage i bagagerummet eller i et aflåst lokale.

Resten af dagen er fri. Bussen kan desværre ikke benyttes mere i dag p.g.a køre/hviletiden, så der er god lejlighed til at få afprøvet metro-systemet.

Vær opmærksom på at der opkræves depositum ved check in på hoteller i Prag.

Tirsdag:
Morgenmad på hotellet mellem kl. 7.30 og 09.00. Kl.08.45 mødes I med jeres guide i hotellets reception, og går i samlet flok til bussen der kører jer til Skoda fabrikken der ligger i Mlada Boleslav, ca. en times kørsel fra jeres hotel. Kl.10.00 starter den guidede rundtur. Her vil en kortfilm introducere jer til fabrikkens historie og produktion fra lige før år 1900 og frem til i dag. Efterfølgende vil der være rundvisning på museet, hvor Skodas første produkter er udstillet – cykler fra 1890érne .

I kommer også forbi mange af fabrikkens forskellige biler gennem tiderne. Afslutningsvis kører bussen jer en tur rundt på fabriksarealet, for at give indblik produktionen. I besøger en fabrikshal, oftest vil det være den hal, hvor gearkasserne fremstilles og også stedet hvor Skoda Fabia samles. Jeres guide taler dansk og I får uddelt høretelefoner, så det giver ikke problemer i forhold til at følge med i hvad der bliver sagt, selvom I er en stor gruppe (tilkøb).

Efter endt besøg kører I retur til Prag, hvor resten af dagen er til gruppen egen disposition.

Onsdag:
Morgenmad på hotellet fra kl.07.30 til 09.00. Dagens udflugt går til Karlstein. I mødes med bussen kl. 08.40. så I er klar til at køre senest kl.08.45. Gruppen har entré til borgen kl.10.30. Synet af den gotiske borg Karlstein, der omkranset af skov i gamle dage måtte virke uindtagelig fra sin placering på en klippetop, er kendt af enhver, der bare én gang har kigget i en tjekkisk rejsebrochure. Borgen blev bygget til landets kronjuveler og ligger midt i et naturskønt område godt 30 kilometer fra Prag. (tilkøb) Her tilbringer i eftermiddagen.

I aften er der er reserveret en sejltur på Moldau kl. 20 med aftensmad. Her kan I opleve Prag ”by night” fra vandsiden (tilkøb).

Torsdag:
Morgenmad på hotellet fra 07.30 til 09.00. Dagen er til gruppens egen disposition. Jelling Rejser anbefaler en tur til det gule marked, eller en tur indtil den gamle rådhusplads med det astronomiske ur, Karlsbroen og de mange omkringliggende fantastiske bygninger. (Vær opmærksom på, at bussen ikke må bruges i dag)

I har selv sørget for at aftale med chaufføren, hvor I skal samles op og hvornår, ligesom I selv aftaler med ham hvornår bussen skal pakkes. Jeres værelser skal forlades senest kl.10.00 på afrejsedagen. Bagagen kan opbevares i et aflåst lokale på hotellet, indtil bussen skal pakkes.

Bussen skulle gerne forlade Prag ca. kl. 19.30. Der køres af samme rute som på udrejsen og vil blive holdt passende pauser under vejs.

Fredag:
Bussen forventes at være ved grænsen ca. 07.00 hvor I kan købe morgenmad, og I kan ordne ”morgen-toilette”. Efter morgenmaden kan der handles ved Fleggaard hvis gruppen ønsker det. Bussen kører igen kl.09.00 fortsætter til skolen med forventet ankomst ved middagstid.

God rejse !

Priser på tilkøb

Morgenmad på udrejse
50 kr.
Entré til Theresienstadt inkl. lokal guide
85 kr.
Black Magic Theatre
150 kr.
Laterna Magica
290 kr.
Besøg på glas fabrik
95 kr.
Besøg på Skoda fabrik inkl. dansk guide
110 kr.
Heldagsudflugt til Kutna Hora inkl. dansk guide
165 kr.
Besøg i drypstenshulerne uden guide
55 kr.
Besøg på Karlstein uden guide
85 kr.
Besøg på bryggeri inkl. dansk guide og evt. prøvesmagning
115 kr.
Sejltur på Moldau inkl. aftensmad og musik
175 kr.
Sejltur på Moldau uden aftensmad og musik
80 kr.
OBS: Priserne på tilkøbene er kun vejledende!

Indkvartering

Vi finder en indkvartering der passer til Jeres ønsker, behov og økonomi!

Vi har både ** og *** stjernede hoteller i Prag der ligger centralt og eller tæt ved metro eller sporvogn.

null

Pris pr. deltager

FRA KR: 1.595,-
null

Ophold

KONTAKT FOR NÆRMERE INFO
null

Periode

KONTAKT FOR NÆRMERE INFO

Åbningstider

Mandag- torsdag: 9-16:30
Fredag: 9-15

Find os i Vejle

Jelling Rejser

Udtalelser

(+45) 75 87 23 44
info@jellingrejser.dk