Berlin

Berlin

Rejsen

Det er ikke overdrevet, når vi hos Jelling Rejser påstår, at alle der har set og oplevet Berlin, har haft en spændende og positiv oplevelse, som de ønsker at gentage. Berlin ER noget helt for sig og bør opleves … ikke kun én gang men med jævne mellemrum.

Efter murens fald er Berlin blevet en helt anden by – Tysklands hovedstad er blevet genfødt!

Berlin bærer stadigvæk præg af at have været delt i to bydele. Og alligevel er øst og vest smeltet sammen. Der er opstået nye hotte områder, som for eks. Prenzlauer Berg og Kreuzberg for bare at nævne et par. I Regierungsviertel er der skudt nye imponerende bygningsværker op og de gamle kulturværdier er sat nænsomt i stand. De steder, hvor der senest i 1989 marcherede russiske eller østtyske soldater, finder man nu store koncernbyggerier og reklameskilte for Coca Cola. Den vestlige kultur har gjort sit indtog.

Berlin har bare det hele – uanset om vi taler om kunst- eller kulturtilbud, mindesmærker eller arkitektoniske mesterværker, som er repræsentative for både den nyere som den gamle by historie. Berlin har forskelligartede museer i hundredvis. Berlins kulturliv byder på store opsætninger af musicals, opera- og operetteforestillinger, koncerter og moderne eller traditionelt teater. (JELLING REJSER forudbestiller gerne billetter til jer – bare spørg!)

Berlin er igen verdens mest spændende hovedstad. 7000 cafeer, barer og restauranter, 300 nightspots, 35 teatre, 170 museer, tusinder af butikker, utallige nationaliteter og alverdens fristelser. De udbyder et rigt aften- og natteliv.

Der findes noget for alle aldersgrupper, alle interesseområder og i enhver prisklasse. Et ophold i Berlin kan også fint kombineres med et besøg i f.eks. Potsdam for at besøge Cecilienhof eller Sanssouci.

Prisen inkluderer

  • Transport i moderne *** luksus- og langtursbus tur /retur med professionel chaufførbemanding.
  • 3 overnatninger på det centralt beliggende hostel i Berlin
  • Indkvartering i flersengsværelser inkl. morgenmad
  • Fri bus iht. gældende køre/hviletidsbestemmelser til hjemmefra bestilte udflugter (dog ikke på rejsedagene)
  • Alle vejafgifter, lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden samt udvidet rejseansvarsforsikring iht. lov om pakkerejser.

Priser:

  • Entré til The Story of Berlin kr……55,-
  • The Story of Berlin inkl. guide I atomkælderen kr……80,-
  • Entré til Check Point Cahrlie kr……65,- (Tilkøb af audioguides 3 € pr. person)
  • Entré til Berliner Unterwelten kr……75,- (Tilkøb af guide 180 € pr. gruppe)
  • Entré til Tvtånet kr……75,-
  • Udflugt til Sachsenhausen kr……40,- Tilkøb af audiguides 2 € pr. person (Gratis i forbindelse med hjemrejse)

Prisen inkludere ikke

Ikke nævnte måltider, drikkevarer og entréer
Rejse- og afbestillingsforsikringer
Enkelværelsestillæg
Guideservice
Evt. tillæg til chaufførhjælp afhængigt af gruppens ønskede opsamlingssted.
Tillæg: Grupper fra Sjælland vil blive pålagt bro/færgetillæg på kr. 225,- pr. person

Programforslag

Mandag

Afrejse fra skolen kl.06.00. I kører til grænsen, hvor der bliver mulighed for at handle lidt, inden vi fortsætter til Berlin. Forventet ankomst ca. kl.15.00, hvor I bliver indkvarteret på jeres hostel. Herefter er dagen til gruppens egen disposition. Vi kunne eventuelt arrangere en guidet byrundtur, så I kan lære Berlin at kende – eller I kan kigge rundt på egen hånd ! (Bussen kan ikke bruges mere i dag pga. køre/hviletidsbestemmelserne.) Om aftenen anbefaler vi en tur i Tvtårnet der giver det fulde overblik og den mest fantastiske udsigt over byen.

Tirsdag

I spiser morgenmad på jeres Hostel fra kl.07.30. kl. 09.00. Vi anbefaler at I starter dagen med en Videobustur rundt i Berlin. Jeres guide møder jer i receptionen på jeres hostel, hvorfra turen påbegyndes. Vi kører i vores egen bus, ledsaget af en engelsktalende guide, der vil fortælle om Berlin ved hjælp af en dvd, der sideløbende med at I kører forbi seværdighederne, viser og fortæller, hvordan det førhen har været og hvordan byen igennem de seneste år har forandret sig meget. Undervejs bliver der lavet ophold, hvor I kommer ud og ser nogle af seværdighederne, mens guiden fortæller. Turen varer ca. 2 timer og er en anderledes og lærerig måde at opleve byen på. Busturen ender ved Check Point Charlie som er blandt de mest besøgte museer i Berlin. Her findes historier og billeder af de mest spektakulære flugter over, under og igennem muren, som jo er svær at komme uden om når man besøger Berlin. I kunne passende aflægge et besøg her. Gruppen finder selv et sted i området at spise frokost – I kan evt. spørge jeres guide om han har en god idé. Resten af dagen og aftenen er til gruppens egen disposition. I finder selv et sted at spise aftensmad – eller spørger os, så er vi gerne behjælpelige !

Onsdag

I spiser morgenmad på jeres hostel fra kl.07.30. Om formiddagen besøger I ” The Story of Berlin”. Museet fortæller Berlins historie igennem århundrede i form af fotos, film, lyde og farverige oversigter – startende med Berlins grundlæggelse i 1237, pesten, 30 års krigene, Frederik den stores tid, militærliv, den industrielle revolution, de gyldne 20’ere, 2. verdenskrig, den delte by og murens fald. Et moderne 4D museum med mulighed for at ”se og røre” så man selv er del af rundvisningen. Ydermere huser museet en af Vestberlins 16 ”atomsikre” beskyttelsesrum, man byggede til befolkningen i tilfælde af atomangreb. Her skulle op til 3.500 personer eftersigende kunne opholde sig i op til 14 dage. Bunkeren huser senge, køkken-og toiletfaciliteter og ligger 3 etager under jorden, men det vides ikke om det overhovet er muligt at få så mange mennesker derned på så kort tid – ej heller om de kunne overleve under disse primitive forhold. Efter besøget finder I et sted at spise frokost, og resten af dagen er fri. Måske er der tid til at shoppe lidt, eller bare slentre en tur ned at Unter den Linden. Valget er jeres !

Torsdag

I spiser morgenmad på jeres hostel fra kl.07.30. Herefter pakker I jeres ting og der er check out fra værelserne. I mødes ved bussen kl. 09.30 med jeres bagage, så bussen kan pakkes klar til hjemrejse. Når bussen er pakket tager i afsked med Berlin.

På vejen hjem kører I forbi koncentrationslejren Sachsenhausen hvor mere end 200.000 mennesker været holdt fanget mellem 1936 – 1945. I får udleveret Audio Guides der fortæller hvordan mange tusinde mennesker har måttet ende deres dage som følge af sult, tvangsarbejde og mishandling, for ikke at nævne den systematiske udryddelse der også fandt sted her. I bliver mødt af barske indtryk af, hvordan uskyldige fanger, levede under disse umenneskelige vilkår. Engelske audioguides bestilles forud til 2 € pr. person som I betaler direkte på stedet.

Efter endt besøg fortsætter i hjemrejsen og vi forventer I er hjemme omkring kl.21.00. Der vil blive holdt passende pauser undervejs i henhold til gældende køre og hviletidsbestemmelser.

Vi ønsker jer en rigtig god rejse!

Indkvartering

Vi indkvarterer på hostel eller 3*** stjernet hotel, der er centralt beliggende, så det er let for gruppen at komme til og fra.

Der er meget forskellig opfattelse af, hvad der er centrum i Berlin, så fortæl os hvad I tænker, eller spørg os til råds.

I vælger selv, så vi finder en passende indkvartering, til en passende pris !

null

Pris pr. deltager

FRA KR: 1.715,-
null

Ophold

HOSTEL ELLER 3*** HOTEL
null

Periode

KONTAKT FOR NÆRMERE INFO

Åbningstider

Mandag- torsdag: 9-16:30
Fredag: 9-15

Find os i Vejle

Jelling Rejser

Udtalelser

(+45) 75 87 23 44
info@jellingrejser.dk