Tjekkiet

En aktivitetstur ud over det sædvanlige til det smukke Bøhmiske Paradis i det nordlige Tjekkiet.

Tjekkiet

  • Oversigt
  • Om rejsen
  • Program
  • Priser
  • Indkvatering

Rejsen

Klatring · Rappelling · Rebstigeklatring · Linegliding · Sejlads med gummiflåder · Mountainbiking · Trekking · Geocaching – Grillaften for gruppen – Monkey Park – sommerbobslæder – og meget mere !

En aktivitetstur ud over det sædvanlige til det smukke Bøhmiske Paradis i det nordlige Tjekkiet. I kan også kombinere jeres aktivitetstur med storby og kultur med en enkelt overnatning i Prag !

Navnet FARM FANTASIA dækker ikke over et bestemt sted, men betegner området med aktivitetsmuligheder ved de to lidt større byer Turnov og Jicin ved foden af Riesengebirge, ca. 1 times kørsel fra Prag. Her kommer man tæt på den utroligt flotte natur og har “legepladserne” lige uden for døren eller ganske få minutter væk.
Her er ingen overdreven luksus, men rum til at ‘være’.

Jelling Rejser tilbyder et par rejsepakker, som byder på udfordringer for krop og sjæl … helt efter dine og gruppens ønsker og mod.

Et team af veluddannede instruktører tilbyder mange aktivitetsmuligheder.

Materiellet og udstyret er i top. Her er en rejse som byder på alt det, en god lejrskole eller oplevelse i stor natur kan give dig/jer!

Vi gennemfører rejserne med 3 eller 4 stjernede luksus- og langtursbusser med dygtige og stedkendte chauffører – de fleste af vores grupper vælger natkørsel ned og hjem for at få mest muligt for pengene.

Der er indregnet helpension under opholdet i Det Bøhmiske Paradis.

Hvad siger vores kunder?

No rating

Hej Mette

Så er vi retur fra en dejlig tur til Tjekkiet. Jeg vil bare sige, at turen var tip-top! Vi fandt ud af det med værelsesfordelingen i Prag. Det var helt perfekt med drengene på den ene etage og pigerne på den anden. Det var nemt for dem at finde hinanden på værelserne. Chaufføren var super god, alt kunne lade sig gøre. Og det var kun et plus, at han havde sin kone med.”

IPA, International Police Association – Tjekket juni 2015

No rating
Jeg vil blot orientere dig om, at vi havde en rigtig dejlig tur. Story of Berlin var super. Dog kan det anbefales, at eleverne nok skal være der fra morgenstunden, hvor de er mest friske – men vi er taknemmelige over, at det overhovedet kunne lade sig gøre at få en tid dér. Rigtig godt Hostel, god beliggenhed. Derudover har jeg store roser til vores chauffør, Ivan. Han var rigtig god til at vejlede os og kom også med idéer til, hvad vi kunne tage ud at se. Han lavede endda en lille tour-guide, hvor vi kørte forbi nogle seværdigheder, som han fortalte lidt om. Du må endelig huske at sende roserne videre til ham! Til sidst vil jeg bare takke dig for et rigtig godt samarbejde. Jeg vil helt sikker anbefale Jelling Rejser til mine kolleger. :-)”

Bavnebakke Skolen, Støvring – Berlin april 2015

“Aktivitetspakke 2”
Dag 1 – Søndag

Afrejse sidst på dagen. Der køres til grænsen/færgen, hvor gruppen får mulighed for at handle lidt inden vi kører videre til Berlin/Dresden, hvor der skiftes chauffør.

Der holdes passende pauser undervejs.

Dag 2 – Mandag

Ankomst til den Tjekkiske grænse omkring kl.07.00. Der spises morgenmad (tilkøb) på et hotel tæt ved grænsen. Herfra fortsættes der til Theresienstadt, hvor gruppen får en rundvisning i lejren af en lokal guide (tilkøb).

Ca. kl. 11.00 fortsætter bussen imod det Bøhmiske Paradis. Gruppen ankommer, og der serveres frokost på jeres pension. Efter frokost starter turens første aktivitetsprogram. Der trekkes i omgivelserne omkring bostedet (eller ved Hruba Skala castle tilkøb) – niveauet på turen fastlægges efter aftale med guiden/instruktøren. Der spises aftensmad ca. kl. 19.00.

Dag 3 – Tirsdag

Morgenmad – klassen har klatreaktiviteter (klatring, rebstigeklatring, rappelling og linegliding fra klippe til klippe om formiddagen). I spiser frokost på jeres pension, medmindre andet er aftalt. Om eftermiddagen skal i ud at køre mountain scooter – “down hill”. Aftensmad ca. kl. 18.00.

Dag 4 – Onsdag

Morgenmad – dagens aktivitet er en flodsejlads i store gummiflåder på den nærliggende flod. Den samlede gruppe kører i bus til sejlturens udgangspunkt. Efter endt program køres tilbage til jeres pension, hvor der er frokost. Eftermiddagen er til egen disposition og der er mulighed for at slappe af inden aftensmaden serveres omkring kl. 18.00. Det er også muligt at lave en lille udflugt om eftermiddagen, hvis gruppen ønsker dette.

Dag 5 – Torsdag

Der spises tidlig morgenmad. Bussen pakkes klar til hjemrejse og I forlader “Farm Fantasia” og kører imod Prag. Dagen er til gruppens egen disposition. Vi har mulighed for at arrangere div. udflugter for jer. Bla. En guidet rundtur i Prag med dansktalende guide (pris for gruppen koster kr. 1.200,-)
I aftaler med chaufføren, hvor han skal samle jer op omkring kl. 19.30, hvor hjemturen påbegyndes. Der køres ad samme rute som på udrejsen.

Dag 6 – Fredag

Bussen forventes at være ved grænsen ca. 08.00. Her kan igen handles. Bussen fortsætter til afsætningsstedet.

God rejse!

Indkvatering

Det Bøhmiske Paradis byder på mange forskellige indkvarteringsumligeder. Alt efter gruppens størrelse og ønsker, finder vi den pension der passer til jer.

Alle vores indkvarteringer er beliggende i naturskønne omgivelser og emmer af bøhmisk kultur.

Eleverne indkvarteres i flersensgværelser og lærere/ledere i enkeltværelser.

I Prag benytter vi Hotel Fortuna West og Hotel Vitkov som vores fortrukne samarbejdspartnere. Vær opmærksom på, at hoteller i Prag opkræver et depositum ved check in (20-25€). Disse tilbagebetales når I forlader hotellet igen, såfremt alt er intakt på jeres værelser.

Tillæg for enkeltværelse til lærerne kr. 200,- pr. person.

Aktivitetspakke 1
Pris pr. person v. min. 50 deltagere fra kr. 1.805,-
  • Prisen inkluderer
  • Bustransport fra ønsket opsamlingssted
  • 3 overnatninger i Det Bøhmiske Paradis
  • Alle lovpligtige skatter og afgifter
  • Helpension i det Bøhmiske Paradis
  • Indkvartering i flersengsværelser – Lærere/ledere indkvarteres i enkeltværelser
  • 2 hele dage med aktiviteter: Klatring & rappelling / gummiflådesejlads / mountain scooter/ trekking
Aktivitetspakke 2
Pris pr. person v. min. 50 deltagere fra kr. 1.995,-
  • Prisen inkluderer
  • Bustransport fra ønsket opsamlingssted
  • 2 overnatninger i Det Bøhmiske Paradis
  • Alle lovpligtige skatter og afgifter
  • Helpension i det Bøhmiske Paradis
  • Indkvartering i flersengsværelser – Lærere/ledere indkvarteres i enkeltværelser
  • 2½ dage med aktiviteter: Klatring & rappelling / gummiflådesejlads / mountain scooter / trekking
  • Grillaften for gruppen
  • Heldagsudflugt i Prag – såfremt der ikke ønskes udflugt til Prag, fordeles aktiviteterne på 3½ dage
Aktivitetspakke 3
Pris pr. person v. min. 50 deltagere fra kr. 1.995,-
  • Prisen inkluderer
  • Bustransport fra ønsket opsamlingssted
  • 2 overnatninger i Det Bøhmiske Paradis
  • Alle lovpligtige skatter og afgifter
  • Helpension i det Bøhmiske Paradis
  • Indkvartering i flersengsværelser – Lærere/ledere indkvarteres i enkeltværelser
  • 2½ dage med aktiviteter: Klatring & rappelling / gummiflådesejlads / mountain scooter / trekking
  • Grillaften for gruppen
  • 1 overnatning i Prag inkl. morgenmad
Om Rejsen

Spørgsmål til rejsen?

Åbningstider

Man – tors: 09.00 – 16.30
Fredag: 09.00 – 15.00

Vores skræddersyede rejser

Jelling Rejser er et lille og seriøst gruppe- og specialrejsebureau, der tilbyder skræddersyede rejser til dig.
Vi tilbyder teambuilding rejser, skolerejser, firmarejser, skirejser og skræddersyede rejser efter din smag.

Kunder der har rejst med os

lrp-150x150-1
siemens-150x150-1
nortec-150x150-1
skole-150x150-1
strand-skolen-150x150-1
a-150x150-1
aarhus-150x150-1
bavne-150x150-1
friskole-150x150-1
jual-150x150-1
hm-150x150-1
ipa-150x150-1