Info om rejser og coronavirus

Info om rejser og coronavirus

Til dig, der overvejer at rejse, men endnu ikke har bestilt – husk rejseforsikring med afbestillingsforsikring !

Vi er opmærksomme på, at der på grund af de seneste års udfordringer med Covid-19 er mange, der fortsat er nervøse for bestilling af rejser. Sundhed og sikkerhed kommer i første række, og derfor er det afgørende for os, at vores rejsende igennem hele processen føler sig trygge.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke hvilke – og om der kommer restriktioner iht. corona i 2023. Krav om mundbind, vacciner, afstand mm. kan træde i kraft med kort varsel. Vær opmærksom på, at det er en kalkuleret risiko og ikke giver gyldig grund til afbestilling.

Gouda tilbyder dækning, hvis du bliver sat i karantæne før din afrejse, eller hvis du bliver sat i karantæne under selve rejsen og/eller forhindres i at rejse hjem på oprindelig aftalt dato. Du kan læse mere om Gouda`s dækning her.

Til dig, der allerede har bestilt en rejse

Først og fremmest kan du være helt tryg ved, at Jelling Rejser ApS naturligvis holder øje med udviklingen på vore destinationer både før og under din rejse. Det vil sige, at vi kontakter dig, hvis der opstår en situation, som kan få indflydelse på dine rejseplaner.
Vi har samarbejdspartnere på alle vores destinationer, der er helt opdaterede ift. den gældende situation, og derudover følger vi selvfølgelig selv med i Udenrigsministeriets anvisninger og rejsevejledninger.

Hvordan skal jeg forholde mig før og under rejsen?

Det er dog i sidste ende dit eget ansvar som rejsende at holde dig opdateret om eventuelle tiltag i det land du rejser til eller opholder dig i.

Vi er naturligvis ikke herre over lokale forhold. Vi kan derfor ikke garantere, at der ikke kan ske ændringer i din rejseplan, hvis eksempelvis et område eller lign. pludselig lukkes ned.
Derudover er brugen af mundbind stadig et krav på nogle destinationer, helt som det har været herhjemme.

Et stærkt netværk af samarbejdspartnere sætter os i stand til at tilpasse os bedst muligt.
Derfor kan du være sikker på, at vi vil gøre alt for, at din rejse bliver en god oplevelse.

Vi anbefaler desuden, at du downloader Udenrigsministeriets app “Rejseklar”.

Her vil du løbende kunne holde dig informeret i forhold til lokale forhold, og beskeder fra de danske myndigheder.
Er du ude at rejse, anbefaler Udenrigsministeriet desuden, at du tilmelder dig Danskerlisten – og husker at afmelde dig, så snart du kommer hjem.

Hvordan forbereder jeg mig til rejsen?

  • Tjek landets indrejserestriktioner (og evt. transit lande).
  • Sæt dig ind i flyselskabets regler forud for rejsen.
  • Dækker din forsikring i forhold til Covid19?
  • Hvis muligt anbefaler vi online check-in og boarding card på telefon eller tablet.
  • Sørg for at have den korrekte dokumentation i orden.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for at undgå smitte med corona-virus (eller andre vira) gælder både som et godt regelsæt i Danmark og når man rejser:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Hvad sker der hvis Jelling Rejser ApS går konkurs?

Der sker absolut intet. Dine indbetalte penge til os er lige så sikrede i vores varetægt, som de er i din bank.
Jelling Rejser ApS går ikke konkurs, det kan vi forsikre dig om.

Jelling Rejser ApS er registreret i Rejsegarantifonden ved Regnr. 3210, så du vil, uanset hvad der sker, ALTID få dine penge tilbage, hvis ikke din rejse kan afvikles af den ene eller den anden grund. Da vi alene sælger pakkerejser iht. rejsegarantiloven SKAL vi tilbagebetale hver en indbetalt krone, hvis rejsen ikke kan gennemføres. Hvis ikke vi er i stand til dette, SKAL Rejsegarantifonden gøre det.

(+45) 75 87 23 44
info@jellingrejser.dk