Loading...
Hochgurgl 2017-12-03T22:41:32+00:00

Hochgurgl

Onsdag
Afrejse fra Danmark og jeres firma hen på eftermiddagen. Der køres aftenen og natten igennem. Der bliver holdt passende pauser undervejs, hvor der vil være mulighed for at få lidt at spise, strække ben og hvad man nu ellers har brug for. Vi anbefaler at I medbringer en lille pude og et tæppe til busturen.

Torsdag
Forventet ankomst til Østrig, og jeres hotel omkring kl.08.00, hvor der er bestilt morgenmad til alle. (tilkøb) I får udleveret jeres værelser, såfremt de er klar. Bagefter lejer I ski, og nyder den første dag i Hochgurgl. I finder selv et passende sted i området at spise frokost. I aften serveres en righoldig aftenbuffet i hotellets restaurant efterfulgt af livemusik i Toni´s Almhytte til de der lyster.

Fredag
Morgenmadsbuffeten er klar fra kl.07.30. Der venter jer endnu en dag hel på ski. Der serveres 5 retters menu i hotellets restaurant fra kl.18.30. Her efter er aftenen fri. 

Lørdag
Morgenmadsbuffeten er igen klar fra kl.07.30. I forlader jeres værelser senest kl.10.00. Vi sørger for et lokale, hvor I kan opbevare jeres bagage. Herefter nyder I jeres sidste dag på ski. Efter endt skidag bliver der mulighed for omklædning (aftales med Jelling Rejser og hotellet). Bussen pakkes imellem 16.00-17.00 og der er afrejse senest kl.17.00. I kører natten igennem og holder passende pauser undervejs. 

Søndag
Forventet ankomst til Danmark hen på formiddagen alt efter geografisk placering.

Hochgurgl er en, for mange danskere, ukendt perle i Ötztal. Området tilbyder 110 km velpræparede, brede og lange nedfarter. Der er udfordrende skiløb til den helt øvede og god plads til nybegynderen. Området tilbyder mange hyggelige hytter/barer hvor man kan nyde en forfriskning i solen når vejeret tillader det, eller få varmen og et hvil til benene. Jelling Rejser har arrangeret skirejser til Hochgurgel igennem 20 år, både for familie og firma grupper med stor succes. 

Vi bor på et 4**** wellness hotel oppe i området, så pisten er lige for døren !  

  • Sporthotel Olymp er 4-stjernet og fantastisk beliggende – kun 50 meter fra pisten
  • Frit tilgængeligt wellness-område med bl.a. swimmingpool, sauna og dampbad
  • 100 meter til skishop og udlejning – hotellet har egen skistald med tørrefaciliteter
  • Dejlige rummelige nyrenoverede uensartede dobbeltværelse med private faciliteter og TV.
  • Bar,  pejse- og opholdsstue
  • Tonis Almhütte til afterskiing og aftenhygge med åbne ildsteder
  • Særdeles righoldig morgenbuffet
  • Eftermiddagssuppe og kage i Tonis Almhütte hver dag kl. 15.30
  • Hver dag 5 retter dejlig ”gourmet” aftensmad / eller buffet
  • En aften med levende musik i Tonis Almhütte

Prisen inkluderer:

  • Transport i moderne **** luksus- og langtursbus tur /retur med professionel chaufførbemanding. (Bussen kan ikke bruges til kørsel på destinationen på ankomst og afrejsedagen)
  • 2 overnatninger fra torsdag til lørdag, med indkvartering i 3 eller 4 personers værelser på Sportshotel Olymp ca. 100 meter fra liften og omkring 110 km. piste.
  • 2 x Morgenmadsbuffet (fredag og lørdag)
  • 2 x aftensmad (torsdag og fredag) Vælg mellem 5 forskellige retter til aftensmad, hertil findes oste, frugt og salat buffet.
  • Liftkort i tre dage (torsdag, fredag og lørdag)
  • Alle vejafgifter, lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden samt udvidet rejseansvarsforsikring iht. lov om pakkerejser.

Pris pr. person v.45-50 betalende kr 4.095,-

Prisen inkluderer ikke:

  • Ikke nævnte måltider, drikkevarer og entréer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Obligatorisk city tax 3 euro pr. person pr. nat
  • Skileje
  • Tilkøb af morgenmadsbuffet ved ankomst pris pr. person 115,- 
  • Mulighed for tilkøb af guideservice ved større grupper – ring og hør nærmere !