Loading...
Hovden – Norge2017-12-03T20:31:45+00:00

Hovden – Norge 

Hovden tilbyder:

  • 34 km alpine nedkørsler (4 sorte, 12 røde, 9 blå og 9 grønne løjper)
  • Fine offpistforhold
  • 170 km velpræparerede langrendsløjper i skov og fjeldterræn
  • Aftenski
  • Gode indkøbsmuligheder
  • Badeland
  • Skøjtebane

Alpint skiløb
Skicentret ligger i gåafstand fra overnatningsstedet. Anlægget består af i alt 9 lifte: 3 stolelifte, 3 tallerkenlifte og 3 T-lifte. Anlægget omfatter en samlet pistelængde på mere end 34 km, stor Fun-park og 170 km langrendsløjper. 

Skiløbet starter ved en af hovedlifterne Hovden-Expressen, der vil tage dig helt til toppen. Her fra kan du vælge imellem 2 bjergsider, der begge tilbyder skiløb til såvel nybegyndere, som øvede skiløbere. 

I bunden af bakken findes et cafeteria/varmestue, hvor man kan købe sin frokost, lidt varmt at drikke eller spise sin madpakke. Husk på, at det er norske priser! 

Skileje
Jelling Rejser samarbejder med “Rabatten Skiudleje” der ligger i selve hytteområdet. Denne skibutik har igennem mange år taget sig godt af vores gæster i Hovden og I vil opleve en altid imødekommende og god betjening her. Udstyret er i top, og findes i mange forskellige varianter. Rabatten er bestyret af Orla, der er dansk, og har været bosiddende i Hovden i mange år. I er i gode hænder og kan bare spørge hvis I har brug for hjælp ! 

Hovden kan stærkt anbefales til de grupper som satser på det alpine skiløb – her er standardskien en Carvingski – det kan simpelthen ikke blive bedre i det høje nord.

Afrejse fra Hirsthals søndag kl.12.15 med ankomst i Kristiansand kl.15.30
Ankomst i Hovden ca. kl.19.00

Afrejse fra Hovden natten imellem torsdag og fredag kl.03.00
Afrejse Fra Kristiansand fredag kl.08.00 med ankomst i Hirtshals kl.11.45 

Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen.

Hovden Høyfjellsenter og hyttepark tilbyder 6, 9, 11 og 12 sengshytter indrettet med 2 til 4 soverum alt efter størrelse. Værelserne er indrettet med 3 sengeplader i hvert rum. Hytterne er veludstyret med det meste i køkkenudstyr, elkedel, kaffemaskine, køle-fryseskab, opvaskemaskine, diverse service mm. separat bad og toilet, sauna, TV og en hyggelig spisestue med sofagruppe, der indbyder til aftenhygge foran pejsen. Brænde kan tilkøbes i receptionen. 

Der er dyner og puder til rådighed i alle hytter, men I skal selv medbringe lagen, sengelinned og håndklæder. Det er dog muligt at leje på stedet, hvis man skulle komme afsted uden. 

Rengøring: Der er stillet rengøringsudstyr er tilrådighed, og I gør selv rent efter jeres ophold og tømmer hytten for skrald og tomme flasker. Det er muligt at tilkøbe slutrengøring for kr.1.500,-

Hytterne ligger ca. 500-900 meter fra Alpincenteret, så de friske kan let gå dertil. Alternativt kører der en lokal skibus med jævne mellemrum der holder 50 meter fra bakken.

Prisen inkluderer

  • 5 overnatninger i 11 eller 9 personers hytter på Høyfjellsenter i Hovden
  • Færgetransport Hirtshals-Kristiansand tur/retur
  • Transport i moderne **** luksus- og langtursbus tur/retur med professionel chaufførbemanding
  • Liftkort i 4 dage
  • Skileje inkl. hjelme
  • Alle vejafgifter, lovpligtig bidrag til Rejsegarantifonden samt udvidet rejseansvarsforsikring iht. lov om pakkerejser

Pris pr. person kr. 2.745,- v. 50 betalende

Slutrengøring af hytterne kan tilkøbes for kr. 1.500,- pr. hytte

Sengelinned, lagen og håndklæder medbringes hjemmefra

OBS: i ugerne 4-6 vil der være kr. 200,- i tillæg pr. person pga. færge- og hyttepriser.